Hundested, Lynæs, Torup, Sølager og Kikhavn.

Velkommen til en samlet orientering, og oversigt over Hundested og opland.

Forside

Hundested

Lynæs

Torup

Kikhavn

Sølager

Foto & video

 Vejledning

 Aktiv fritid

Kontakt

Byen

Havnen

Opland

Indeks

Knuds Hus & Varde

Hundesteds Kendte

Havn

Fort

Mit CV

Turkort

Parker. mm.

Nødhjælp

Kirke

Ide’&Formål

Regler&ansv.

Strande

Skove

Skansen

Opdateret den. 01.07.2017

 © 2014-2017 Webmaster Richardt Rolsted tlf.: 2388 9412
www.richardt.3390hundested.dk

Krydstogt

Viggo Hørup. 1841 - 1902
Hørup er en anden i Danmarks kendt personer, han startede i 1884 Politiken, sammen med Edvard Brandes, og var eneradaktør for Politikken som blev et af de mest udbredte dagblade.
Han blev født den 22 maj 1841 i den gamle rytterskole i Torpmagle, en af de 240 rytterskoler
Frederik 4. fik bygget. Han blev cand. Jur. i 1867.



Foto fra Jul i Hundested 2013

Jens Søndergaard. 1895 - 1957
Maleren Jens Søndergaar boede under krigen i Lynæs, Jens Søndergaard blev født i Øster Assels på Sydmors den 4. oktober 1895, voksede op i Hurup og blev uddannet håndværksmaler. Han flyttede til København for at uddanne sig på Statens Tegnelærerkursus, men han fuldførte ikke.
       

Jens Søndergårds museum i Ferring.

Preben Boye. 1944 - 2014
Billedhugger og maler Preben Boye blev født i juli 1944 i København, voksede op på Island men flyttede som ung til Danmark.
Han huggede og skar selv alle sine arbejder i hans kolossale produktion, hvoraf mange af hans værker findes i udlandet, som f.eks. Island, Sverige, Norge, Tyskland, Luxembourg og Argentina. Han fik støbt mange af sine figurer i et lille bronzestøberi i Portugal.

Preben Boyes granitskulptur 'Bro', er den største sten der er kommet til Danmark siden istiden, den vejede 100 tons, og står opstillet foran Codanhus i København. Preben Boye er ligeledes kendt for at have fået rokkestenen på Bornholm til at rokke igen, efter at den pludselig havde lagt sig fast i de bornholmske klipper.

Preben Boye havde i mange år sit værksted på Torupvejen 135 B. Preben Boye døde i oktober 2014.

Preben Boyes værksted til han døde i 2014.

Polarforsker Knud Johan Victor Rasmussen.

Knud blev født den 7. Juni 1879 i Jakobshavn, det nuværende Ilulissat i Grønland, hvor han startede i skolen i 1891 men kom han til Danmark for at gå på kostskole.
Selv om hans boglige færdigheder ikke var hans stærke side blev han dog studen i 1900.

Han blev ansat på Kristeligt Dagblad, hvor han mødte forfatteren og polarforskeren Mylius-Eriksen. De slog sig sammen med kunstneren grev Harald Molke og læreren Jørgen Brønlund, og de gennemførte i årene 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition langs Grønlands nordvestkyst fra Upernavik til Kap York nær Thule.

I 1908 giftede han sig med Dagmar Andersen, de fik tre børn. Dagmar var datter af en fremtrædende person, formanden for arbejdsgiverne. I 1910 oprettede Knud Thule-stationen for 20.000 kroner som var Dagmars medgift, den fungerede som missionsstation og handelsplads og herfra kom der til at udgå 7. Thuleekspeditioner.
I 1912: over indlandsisen til Danmark Fjord. I 1916-18: Langs polarhavet til Independence Fjord. I 1919: Grant Land, Canada, uden Knud Rasmussens egen deltagelse. 1919: Angmarssalik i Østgrønland. 1921-25: Fra Grønland til Sibiriens kyst, en tur på 18.000 kilometer hvor han beskrev mange af Inuit-stammerne og indsamlede et stort antal genstande til Nationalmuseet.
I 1931: Julianehåb til Angmagssalik. I 1933: Kap Farvel til Scoresbysund i Øsgrønlland.

Knud blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet efter den 5. Thuleekspedition, og Danmark blev gennem ham anerkendt som polarforskernation. Det er ikke mindst takket være ham at Østgrønland tilfaldt Danmark ved den Internationale Domstol i Haag i 1933 der afsluttede en konflikt med Norge om Østgrønland.

Knud blev syg under den sidste ekspedition og blev bragt til Julianehåb og derpå til Gentofte Hospital. Han døde efter nogle måneder, den 21. December 1933, da der tilstødte lungebetændelse.
Han nåede ikke at se filmen ”Palos Brudefærd” som han selv havde instrueret og som er filmet i Østgrønland.

Knud Rasmussen var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I 1930 købte han et lille træhus i Bovbjerg, som blev hans sommerhus og atelier - huset blev i 1958 indrettet til museum - i 1941 blev huset beslaglagt af tyskerne af strategiske hensyn, hvorpå Jens Søndergaard tog til Sjælland, nærmere betegnet Lynæs  hvor han først lejet et sommerhus og senere købte det her opholdt han sig fra 1941 til 1948. Fra tiden i Lynæs findes der nogle sommerbilleder.
Han beholdt sommerhuset og tog dertil hvert forår, inden han drog til Bovbjerg omkring grundlovsdag.
Jens Søndergaards værker og arbejder findes mange steder, han var i 1930 med til at udsmykke Stærekassen i København, har værker på Thisted bibliotek. Han var medlem af Grønningen, modtog Eckersbergs og Thorvaldsens medalje og senere Guggenheimprisen.
Ovenstående Oplysninger er delvis baseret på oplysninger fra Gyldendals leksikon ”Den store Danske”.)

Knud’s hus i Hundested, nu Museum

Knuds fødehjem i Ilulissat.

Fotoet af Knuds fødehjem stammer fra Wikipedia

Viggos far, Frederik Bendtsen Hørup, var fra 1838 første lærer på skolen og var sognets første Sognerådsformand. Viggos mor Emilie Julie var født Drachmann i 1806, og Viggo var således fætter til Holger Drachmann, som for øvrigt har malet flere billeder fra Lynæs.
Viggo Hørup fik stor betydning for demokratiets udbredelse i Danmark, både som politiker men også som en ivrig debattør og taler.

Viggo sad i folketinget for de radikale fra 1876 til 1892, blev medlem af finansudvalget i 1878 og var i samlingen 1879, tingets 2. Viceformand og valgtes samme år til statsrevisor, hvortil han genvalgtes indtil 1982. Han var trafikminister fra 1901 til 1902.

I 1884 grundlagde Hørup, Edvard Brandes  og Herman Meyer, Politiken der snart blev den mest udbredte avis i hele landet

Knud Rasmussen, 06.06.1879 - 21.12.1930
Knud er uden sammenligning den mest kendte person med tilknytning til Hundested.

Hans hus på toppen af bakken, ovenfor klinten ved Kattegats kyst, er den  mest betydende og mest besøgte turistattraktion i Hundested.

At Hundested og Skagen ligner hinanden er nok at tage munden for fuld.
Men hvad lyset angår, som skyldes nærheden til vandet som begge byer har på tre sider, så er der lighedspunkter gennem de mange kunstmalere der gennem tiden er blevet tiltrukket begge steder, at kunstmalerne fra Skagen nok er mere berømte en dem der har brugt Hundested/Lynæs som deres inspirationskilder er af mindre betydning.
Herunder er flere af disse kunstmalere omtalt på den ene eller anden måde, ligesom andre kendte er omtalt med deres forbindelser til andre kendte personer.

Her er medtaget alle der har, eller har haft, en eller anden form for tilknytning til Hundested,

altså personer der enten har boet eller arbejdet her, i en kortere eller længere periode.
Mange veje i Hundested har navne efter forskellige kendte personer som f.eks. Jens Søndergård, og det er ikke tilfældigt,

at der en Leck Fischer vej i Kikhavn, og ikke overraskende hvis der på et tidspunkt kommer en Ib Michael vej.

Anders Kirkegaard. 1946 -

Maleren Anders Kirkegård er heldigvis stadig bland os, og bor i Hundested. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og er kendt for sin figurative og detaljerige malestil, han har modtaget Echersbeg Medaljen som tildeles kunstnere som har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den fri, eller bundne kunst.

En af Kirkegårds forbilleder er L.A. Ring, hvis billede, ”Sommerdag ved Roskilde Fjord”, malet i 1900 han har genskabt og nyfortolket i såkaldte parafraser som Kirkegård kalder det.
Rings billede, mener Kirkegård, er ”det største, der nogensinde er frembragt i Danmark”.

Knud  Torben Garbow Christensen. 19.12.1949 -
Knud, bedre kendt som
Sebastian, er en anden kendt dansker som har haft bopæl i Hundested, idet han i en årrække boede i Nødebohuse i en gammel gård han havde købt der. Gården ses her til venstre, den var oprindelig gul.

Sebastian begyndte sin karriere i slutningen af 160’erne, og fik sit gennembrud i 1972 med LP’en ”Den store flugt”. Siden slutningen af 1980’erne har han hovedsagelig arbejdet som mucikal komponist med f.eks. ”Skatteøen”, ”Ronja Røverdatter” og ”Pippi”.

Gunner Ditlefsen. 1901 - 1978.

Maleren Gunner Ditlefsen blev født i København 10. juni 1901, hvor han døde 11.12.1978.

Gunner Ditlefsen tog efter en kontoruddannelse afsted til Paris og Rom med malerkasse og staffeli. Senere elev af maleren Franz Richard Scholtz, Dresden 1921-23, hos Harald Giersing 1925 og hos Karl Larsen 1928. Om vinteren arbejdede Gunner i København i sit atelier og som lærer på Kunsthåndværkerskolen. Blandt mange udstillinger er også Hundested Rådhus i 1973, 1977 og mindeudstillingen i 1979.

I 1934 købte Gunner det stråtækte ”Rytter-Stines Hus”
i Store Karlsminde på Halsnæs.
Her boede familien tre måneder hver sommer.

Studierejser med malerkassen og familien gik til Skandinavien, Frankrig, Italien og Grækenland.
Gunner Ditlefsen havde en meget varieret produktion. Motiver var landskaber, bybilleder fra Danmark og Sydeuropa, samt portrætter. Den impressionistiske virkning i landskaber bl.a. fra Halsnæs, afløses af et mere ekspressivt maleri med kontraster i sort og gult, zinnober og cadmium. De senere portrætter er dæmpede i farven og har en god personkarakteristik. Koloritten svinger fra et blegt valørmaleri til de kraftigste kontrastfarver. Et af hans værker er af Lynæs havn (1940)

Ovenstående fra Weilbachs Kunstnerleksikon 1994

Ved Kulhuse renden 1954

Valdemar Poulsen 1869-1942
blev født i København, Landemærket 3, 2 og over døren på lejligheden sidder der en mindetavle til minde om ham.
Valdemar Poulsen blev student fra Borgerdydskolen i 1889 og var fra 1893-1899 ansat som ingeniør assistent ved Københavns Telefonselskab, og arbejdede sammen med P.O. Pedersen fra 1899.

Valdemar opfandt i 1898 Telegrafonen, et elektromagnetisk apperatur til optagelse og afspilning af lyd.
I 1903 opfandt han et apparat der konverterede jævnstrøm til radiofrekvenser som blev forløberen for radio og telekommunikatione.

Forsøgene i forbindelse med ”Poulsenbuen” (trådløs telegrafi) foretog Valdemar bl.a. i Lynæs nord for Lynæs kirke på den nu så bekendte ”Valdemar Poulsens Bakke”.

Sammen med lokale folk foretog Valdemar i årene 1905-1906 en række forsøg som gik ud på at skabe forbindelse med laboratoriet i Lyngby.
Der rejstes en stor antenne som så længe forsøgene varede, var egnens vartegn. Masten var 65 m. høj og var delt i tre stykker hvoraf det øverste kunne sænkes ned.


Valdemar Poulsen sad i sin karriere i en lang række bestyrelser, f.eks. Dansk Telefonfabrik, Poulsens Wireless Tephone and Telegraph (USA) og i Fysisk Forening. Fra 1914 var han medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab.
For sine banebrydende opfindelser modtog Valdemar Poulsen 1907 Videnskabernes Selskabs guldmedalje
.

Valdemar Poulsens mindetavle,
og eksemplar af Valdemars Buesender

Emil Nolde 1867 - 1956.
Emil Nolde skriver i sin selvbiografi ”Mein Leben”. Jeg pakkede mit malergrej og rejste til Hundested, fiskerbyen ved Isefjorden, hvor man fanger Søtunger. Senere skriver han, at han talte med en ung man og en ung kvinde som sad i et lysthus og drak kaffe, navnene var Knud Rasmussen og Ada Vilstrup.
Senere rejste jeg til København og traf da den unge pige som gik på gaden. Nogle dage senere sad de to unge mennesker fra lysthuset oppe hos mig i atelieret. De to unge menneske var en usædvanlig dejlig oplevelse
.
Ovenstående er et udpluk fra Fortidsnyt nr. 13. 1996, der bringer et citat fra Louisiana Revy 27. Årg. Nr. 2, dec. 1986.

Emil Nilde blev født som Hans Emil Hansen i 1867, i den sønderjyske landsby Nolde ved Tønder. Han tog senere navne Nolde efter sit fødested. Nolde blev oprindelig uddanet i Flensborg som stræskærer og designer. Efter opholdet i København i 1901-2 blev han gift med Ada Vilstrup, som han var gift med til hun døde i 1946. Emil giftede sig to år senere med Jolanthe Erdman. Emil Nolde er kendt for sine meget farvestrålende malerier og akvareller.

 Emil Nolde’s Nadveren hænger på SMK.

Kunstneren Anders Kirkegaard ved sit L. A. Ring inspirerede billede, som nu hænger på Gubben.

Sigurd Schou. 20.07.1875 - 20.11.1944.
Følgende er sammenstykket fra Fortidsnyt nr. 14. 1996 skrevet af hhv. Børge Nielsen og Gotfred Rasmussen.
Maleren Sigurd Schou var rigt repræsenteret i Edith Brammers Kunstsamling. Han lod sig ofte inspirere af stemningen på Lynæsegnen og malede såvel landskaber som havet. Sigurd Schou arbejde i sit Atelier i Bakkehuset i Lynæs og i dag finder man i Knud Rasmussens hus, eksempler på hans kunstneriske rejseindtryk fra Grønland, Sigurd var nær ven af Knud Rasmussen, og resulterede i at han tog med på Thuleekspeditionen i 1930 og var med Knud i de følgende år på Grønland.   
Efter genforeningen i 1920 hvor de fleste sogne måtte have en genforeningssten, tog Sigurd initiativet over for det træge sogneråd, så stenen ved Lynæs Havnevej og ”Brammers Hjørne” kom op at stå.
Sigurd tog også initiativ til at der efter Knud Rasmussens død, blev rejst en Varde i nærheden af Knuds sommerhus, denne gang mødte han stor velvilje hos de offentlige instanser.
Varden blev bygget af sten indsamlet på samtlige bopladser og udsteder i Grønland. I 1936 blev mindevarden afsløret. Læs mere om Mindevarden.

Bramsnæs vig. Begge billeder malet af Sigurd Schou.

Skuldevig strandbakker og Lynæs Havn

Kai Mottlau, 1902 – 1984.

Kai Mottlau blev født den 24 maj. 1902 i København og døde samme sted den 19 januar 1984.
Kai blev uddannet på Kunstakademiet i 1924-26. Han havde flere tillidshverv, bl.a. var han formand for Koloristerne, han modtog Eckersbergs Medalje i 1953.

Han interesserede sig ikke for modernistiske eksperimenter, han koncentrerede sig om en fornyelse af naturalismen.

Portrætter, figurer og havebilleder var hans domæne, han valgte at fordybe sig i landskabsmaleriet.
Yndlingsmotiverne var skovbilleder, vinter og kystlandskaber med udsigt over skov og strand.
De fleste af hans billeder stammer fra Nordsjælland og med sit sommerhus i Kikhavn som udgangspunkt er det naturligt, at flere billeder er herfra, med blandt andet Kattegat som motiv.


Og nu er vi her.
Glade og forventningsfulde drog vi afsted med børn og oppakning til Kikhavn en dag i forsommeren.
Da vi nåede op til huset, stod vi et øjeblik og kikkede ud over vandet og konstaterede, at træer og buske var vokset et fint stykke siden efteråret. Så bliver døre og skodder smækket op, og der bliver lys i stuerne. Peter dykker ned i slagbænken efter sommerens legetøj og kommer jublende tilbage med et skib med knækket mast. Vi andre genfinder ting, vi havde glemt, vi ejede.

I mit atelier står bemalede lærreder og vender bagsiden ud mod rummet – og venter på en senere dom.
Nye friske lærreder står ved siden af – forventningsfulde – og indebærer muligheder om gode resultater i sine stramme glatte overflader.

I ovenstående ramme gengives et lille udpluk fra Fortidsnyt nr. 19. 1997, som bringer et længere brev af Kai Mottlau der i 1943, blev bragt i Berlingske Aftenavis. De viste illustrationer er kunstnerens egne.

Schack August Steenber Krogh 15.11.1874 – 13.09.1949.


August Krogh er uddannet fra Københavns Universitet hvor han i 1916 blev professor i dyrefysiologi. Sammen med Hans Christian Hagedorn satte han arbejdet med at forbedre insulinfremstillingen i gang.
Han modtog i 1920 Nobelprisen for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme.


Helt ærligt så kendte jeg ikke noget til August Krogh før jeg læste et indlæg i Fortidsnyt nr. 35. fra 2001, om ”Historien bag vejnavnene (11)”, her læste jeg følgende om August Krogh.


I sommeren 1923 indlogerede August Krogh, hans hustru Marie Krogh (1984 – 1943) samt deres fire børn sig i sommerpensionat i Lynæs det var i ”Lynæshus”.
De var alle meget glade for at være i Lynæs, med vandet i nærheden og den vide udsigt over land og fjord. Da ”Lynæshus” blev sat til salg omkring 1925-26, købte ægteparret det og samlede hver sommer hele familien samt deres venner der.


August og Marie Krogh lærte Knud Rasmussen at kende, da de var på Grønland for at undersøge bl.a. grønlændernes ernæring. Der skulle tages forskellige prøver til analyse, hvilket grønlænderne var skeptisk overfor.
Knud Rasmussen kom ægteparret til hjælp. Han kunne det grønlandske sprog og talte med de skeptiske grønlændere, og så lykkedes det.

Hustruen Marie Krog var den fjerde danske kvinde, der fik en doktorgrad i medicin, hjalp med mange af de omfattende forsøg August foretog, og sammen skrev de flere afhandlinger.


Der bor flere efterkommere af August og Marie Krogh i Hundested i dag.

Microtonometer bygget af August Krogh til

bestemmelse af ilt og kuldioxid indhold af blod.

Illustration: fra Skan. Arch. Physiology.

Hundesteds kendte personer.